Transport af batterier — litium-ion og bly

Den første opgave er at finde det rigtige UN-nummer. Det styrer alt det følgende — emballage, mærkning, dokumenter og hvilke transportformer der overhovedet er i spil.

• UN3480 — litium-ion-batterier sendt alene
• UN3481 — litium-ion pakket sammen med eller indbygget i udstyr
• UN3090 — litium-metal-batterier sendt alene
• UN3091 — litium-metal pakket sammen med eller indbygget i udstyr
• UN2794 — blysyrebatterier, våde og fyldte med syre

Der findes desuden særskilte numre for blandt andet natrium-ion og for beskadigede eller defekte celler. Den konkrete klassificering afhænger af cellekemi, energi- eller lithiumindhold, konstruktion og tilstand og skal bekræftes med en kvalificeret speditør før booking.

Ikke alle batteriforsendelser udløser fuld farligt gods-håndtering. Små celler i begrænset antal, batterier monteret i udstyr og visse blysyrebatterier kan under bestemte betingelser sendes efter lempeligere bestemmelser.

Lempelserne er dog altid betingede: de afhænger af watt-timer eller lithiumindhold, antal celler pr. kolli, emballagens udformning, mærkning og transportform. Er blot én betingelse ikke opfyldt, falder forsendelsen tilbage til de fulde krav. Bed derfor speditøren om at bekræfte, hvilken bestemmelse din konkrete sending falder ind under.

ADR gælder på vej, IMDG til søs og IATA DGR i luften. De bygger på samme FN-anbefalinger, men grænser, mærkning og dokumentkrav er ikke identiske — en sending, der er ligetil på vejtransport, kan være begrænset eller udelukket i luftfragt.

Store partier og batterier, der ikke må flyves, går typisk med søfragt i hel container. Rederier og luftfragtselskaber kan derudover have egne, strammere accept­betingelser end minimumsreglerne.

Der findes ikke én universel opladningsgrænse for alle transportformer. Begrænsning af state of charge er især kendt fra luftfragt, hvor litium-ion-celler og -batterier sendt alene i en række tilfælde ikke må være opladet over en fastsat andel af deres kapacitet.

På vej og til søs er billedet et andet: her kan transportør, rederi eller terminaloperatør stille krav om et bestemt ladeniveau, uden at det følger af et generelt forbud. Oplys derfor altid det faktiske ladeniveau og få grænsen bekræftet for netop din sending, rute og transportform.

Litiumceller og -batterier skal som udgangspunkt have gennemgået testserien i FN's Manual of Tests and Criteria, del III, underafsnit 38.3, og producenten skal kunne fremlægge en testsammenfatning.

Til et brugbart tilbud har speditøren typisk brug for:

• Batterikemi og UN-nummer, eller data nok til at fastlægge det
• Watt-timer, lithiumindhold eller amperetimer pr. celle og pr. batteri
• Om batterierne sendes løse, med udstyr eller indbygget i udstyr
• Antal kolli, vægt og mål samt antal batterier pr. kolli
• Testsammenfatning efter UN 38.3 og sikkerhedsdatablad
• Tilstand: nye, brugte, returnerede, tilbagekaldte eller defekte

Våde blysyrebatterier transporteres typisk under UN2794 og skal stå opret, være sikret mod kortslutning og mod udsivning af syre. Men kategorien er ikke ensartet: tørladede, gelé- og AGM-batterier er konstrueret anderledes, og for visse typer og opstillinger findes der særlige bestemmelser og undtagelser.

Brugte batterier til genanvendelse behandles ofte skarpere end nye, fordi kabinetterne kan være revnede. Få batteritype, tilstand og gældende bestemmelse bekræftet af en kvalificeret speditør, før du pakker og booker.

Celler med slagmærker, opsvulmning, lugt eller ukendt historik hører til den vanskeligste kategori. De transporteres efter skærpede bestemmelser, kræver ofte særlig emballage med inert fyldmateriale, og de er i mange tilfælde helt udelukket fra lufttransport. Forkert mærkning eller manglende testsammenfatning er en hyppig årsag til, at sendinger afvises ved afhentning eller stoppes i terminalen — se også kemikalietransport for beslægtede krav.